PRINT SEND TIL EN VEN
Kirke Helsinge og Omegns Vandværk A.m.b.a.

Hyppigt stillede spørgsmål


Hvad koster en m3 vand?
Svar: 12 kr. men husk at lægge den faste afgift til plus afledningsbidraget til kommunen, som er ca. 21 kr for ejendomme tilsluttet offentlig kloak.


Hvor mange liter vand bruger en person i gennemsnit pr. døgn?
Svar: 119 liter pr. person pr. døgn (2006-tal)


Jeg har købt ny opvaskemaskine, hvad er vandets hårdhedsgrad?
Svar: ca. 16 ° dH


Hvad gør jeg, når mit vasketøj er blevet gult på grund af snavs i vandet?
Svar: Hvis din bomuldstøjvask er blevet gul på grund af snavs i vandet efter f.eks. ledningsbrud, anbefaler Forbrugerstyrelsen følgende: Det misfarvede tøj lægges i blød i vand tilsat 1 dl. (3 breve) citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter ca. ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.


Må jeg bruge vand til at vaske min bil?
Svar: Ja


Må jeg bruge vand til at vande min have?
Svar: Ja. Kun i lange tørkeperioder, kan vandværket beslutte at inføre vandingsforbud. Dette vil blive meddelt i den lokale presse


Opfylder vandets kvalitet gældende regler?
Svar: Ja. analyseværdierne på vort vand ligge langt under de max. tilladelige grænseværdier


Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg opdager en vandsprængning?
Svar: Kontakt omgående vandværket


Hvor er min stophane placeret?
Svar: Der er to slags installationer. De fleste andelshavere har en målerbrønd med stophane placeret ca. 1 m inde på egen grund. Ellers er der de installationer, hvor måleren er anbragt inde huset og stophanen er placeret efter aftale med andelshaver.


Kan jeg stole på at min vandmåler viser korrekt?
Svar: Ja. Målerne er underkastet en kontrol der betyder, at målere, der ældre end 8 år, underkastes en stikprøve kontrol.


Skal jeg holde løbende kontrol med mit forbrug?
Svar: Med den høje afgift, der er på vandet, er det en god ide, at aflæse måleren med passende mellemrum


Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg ikke forstår min vandregning?
Svar: Kontakt vort administationskontor på Gørlev Vandværk telf. nr. 58855020


Hvordan melder jeg flytning til vandværket?
Svar: Brug hjemmesidens muligheder, eller kontakt adminbistrationskontorewt på Gørlev Vandværk


Hvad vil det sige, at være andelshaver/interessent i vandværket?
Svar: For at kunne få leveret vand fra Vandværket skal mand være andelshaver. Hvis vandværket kommer ud i økoniske vanskeligheder, hæfter andelshaveren kun med sit indskud i vandværket.


 

Vidste du at..

Vidste du at...